Fundamentet i Nybros pædagogik og menneskesyn bygger på forståelse og anerkendelse for barnets/den unges udfordringer uden at gå på kompromis med pædagogikken.
Vores pædagogiske tilgang
Nybro er et specialiseret børne- og ungehjem, hvor vi arbejder målrettet med at skabe udvikling, trivsel og størst mulig selvstændighed for det enkelte barn og den enkelte unge.
Vores arbejde tager udgangspunkt i den enkeltes nærmeste udviklingszone, hvilket betyder, at barnet eller den unge mødes der, hvor de er – og støttes i at tage de næste realistiske skridt i deres udvikling. Alle børn og unge har individuelle mål, som tilpasses deres kognitive niveau, ressourcer, interesser og behov.
Vores overordnede formål er, at børn og unge – på trods af deres udfordringer – bliver bedre rustet til:
Der arbejdes systematisk med både sociale færdigheder, kommunikation og ADL-træning (almindelig daglig levevis), herunder fx indkøb, madlavning, struktur i hverdagen og personligt ansvar.
Et trygt og struktureret miljø
På Nybro mødes børn og unge med en anerkendende, tydelig og struktureret tilgang, hvor nærvær, omsorg og forudsigelighed er centrale elementer.
Vi skaber et miljø, hvor:
Dette giver tryghed og reducerer stress – og netop her opstår de bedste forudsætninger for læring og udvikling.
Vores pædagogiske metoder
Nybro arbejder primært med to anerkendte og evidensbaserede tilgange:
TEACCH
Danner det strukturelle fundament i hverdagen og bygger på:
I praksis arbejder vi ud fra de såkaldte 10 H’er, som hjælper barnet eller den unge til at forstå:
KRAP
Står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis. Metoden har fokus på:
Vi arbejder systematisk med at opbygge selvværd, selvindsigt og handlekompetencer gennem samtaler, visuelle redskaber og konkrete øvelser.
Sociale historier
Vi anvender sociale historier til at hjælpe barnet eller den unge med at forstå sociale situationer og forventninger. Historierne tilpasses individuelt og understøtter udvikling af hensigtsmæssig adfærd.
Visualisering
Der anvendes individueller dags- og ugeskemaer, piktogrammer og digitale hjælpemidler for at skabe overblik og reducere usikkerhed.
Specialpædagogisk børnemassage
For børn og unge der har behov for det tilbyder vi specialpædagogisk børnemassage, som kan støtte.
Cool Kids
Vi anvender Cool Kids til børn og unge med angstproblematik. Programmet er baseret på kognitiv adfærdsterapi og arbejder bl.a. med:
Psykoedukation
Vi arbejder bl.a. med Let’s Visualize, hvor barnet eller den unge opnår større forståelse for egen diagnose, reaktionsmønstre og strategier til at håndtere hverdagen.
Udvikling i bevægelse
Nybro er i løbende udvikling. Vi tilpasser kontinuerligt vores tilbud, metoder og aktiviteter, så de altid matcher børnenes og de unges behov samt de krav og forventninger, der stilles til et specialiseret tilbud.
På Nybro arbejder vi med udgangspunkt i det enkelte barns og den enkelte unges forudsætninger, ressourcer og behov – altid med fokus på trivsel, udvikling og størst mulig selvstændighed. Gennem en struktureret, anerkendende og målrettet pædagogisk indsats skaber vi de bedste rammer for, at børn og unge kan udvikle sig, finde mestring i hverdagen og opbygge et solidt fundament for deres videre liv.
Hos Nybro hjælper vi børn og unge med ASF til mere ro, overskuelighed og fællesskab. Vi gør vejen enkel: uforpligtende rundvisning, visitation og en individuel struktur baseret på TEACCH/KRAP — i tæt samarbejde med jer og kommunen.
