Afdeling 7/9 & Slotsgade

Afdeling 7/9 & Slotsgade er  selvstændige afdelinger på Nybro, der tilbyder både døgnindskrivning og aftalte aflastningsdøgn.

Her modtager vi børn og unge i alderen 5–16 år med diagnoser inden for ASF (autismespektrumforstyrrelser), ADHD og eventuelle tillægsdiagnoser. Når et barn eller en ung henvises til Nybro, foretager vi en individuel vurdering for at sikre den bedst mulige placering på 7/9 eller Slotsgade. Her ser vi bl.a. på alder, kognitivt niveau samt fordelingen af drenge og piger.


Fysiske rammer

7/9 og Slotsgade ligger i to separate bygninger med ca. 30 meters afstand.

  • Afdeling 7/9 og Slotsgade rummer to selvstændige huse.
  • Alle børn og unge har eget værelse – et privat rum, som ingen må gå ind i uden invitation.
  • Der er fælles køkken, stue og badeværelse.
  • Uderummet omfatter bl.a. bålhytte og shelter i Slotshaven, som ofte bruges til fælles aktiviteter.
Individuel dagsstruktur

I Afdeling 7/9 og Slotsgade arbejder vi med tydelige og genkendelige strukturer, der skaber tryghed og forudsigelighed.

  • Hvert barn/ung får sin egen struktur, visuelt understøttet med fx piktogrammer, skemaer eller digitale løsninger.
  • Planen tager højde for skolegang, fritidsinteresser, sociale aktiviteter, ADL opgaver og pauser.
  • Strukturen hjælper med at udvikle planlægningsevner, tidsfornemmelse og selvstændighed.
  • Personalet guider og støtter, så barnet/den unge oplever succes og lærer at håndtere ændringer og uforudsete situationer.

Selvindsigt og selvstændighed

Vi styrker barnets/den unges selvindsigt og evne til at forstå egne tanker, følelser og reaktioner, så det bliver lettere at:

  • Indgå i sociale relationer
  • Regulere egne følelser
  • Udvikle strategier til at mestre udfordringer

Derudover arbejder vi målrettet med ADL-færdigheder (Almindelig Daglig Levevis) som personlig hygiejne, tøjvask, madlavning, økonomi og struktur i hverdagen. Målet er øget selvstændighed og tryghed i overgangen mod voksenlivet.


Fællesskab og aktiviteter

Fællesskabet er en central del af hverdagen i Afdeling 7/9 og Slotsgade, hvor børnene/de unge træner sociale færdigheder gennem samvær og samarbejde.

  • Hver lørdag arrangeres fælles aktiviteter for afdelingens børn og unge.
  • Vi har fællesspisning mandag til torsdag, fælles morgenmad på lørdage og fælleshygge på fredage aftener.
  • Vi holder jævnligt fælles hygge i stuen eller udenfor i Slotshaven.
  • Der er adgang til Nybros fritidsaktiviteter (se fanen Fritid.)

Praktiske færdigheder

Som led i den daglige udvikling deltager børnene/de unge i:

  • Oprydning efter sig selv
  • Rengøring af eget værelse
  • Vedligeholdelse af fællesarealer

Opgaverne tilpasses individuelt, så alle kan deltage med den rette støtte.


Forældresamarbejde

Forældresamarbejdet vægtes højt, og kontakten aftales individuelt efter barnets/den unges behov. Der er mulighed for, at samvær mellem forældre og barn/ung kan afholdes i Nybros lokaler, hvis det ønskes

Tag første skridt mod en tryg, struktureret hverdag

Hos Nybro hjælper vi børn og unge med ASF til mere ro, overskuelighed og fællesskab. Vi gør vejen enkel: uforpligtende rundvisning, visitation og en individuel struktur baseret på TEACCH/KRAP — i tæt samarbejde med jer og kommunen.