Selvforståelsesforløb

Selvforståelsesforløb for unge ml. 13-17 år  med autisme og/eller ADHD samt tillægsdiagnoser. 

Sted: Slotsgade 34, 6200 Åbenrå

Tidspunkt: Efter aftale

Omfang: 12 samtaler fordelt over 16 uger

Pris: 10.500 kr.

Formål

Formålet med selvforståelsesforløbet er, at du opnår viden om, hvordan autisme/ eller ADHD-diagnosen påvirker din dagligdag og hvordan du selv er medskabende til en bedre hverdag med diagnosen.

Der vil være fokus på at udarbejde en autisme/ eller ADHD-profil sammen med dig, så du bliver mere bevidst om, hvilke rammer du har brug for i hverdagen og hvordan du bedst lever med din diagnose, så du samtidig styrker din trivsel og glæde.
 

I selvforståelsesforløbet vil du opnå viden om:

  • Hvad er autisme/ eller ADHD og hvilken betydning har det i din hverdag
  • Opbygning af din egen autisme/eller ADHD-profil, hvor vi berører 12 forskellige emner, der har betydning for din hverdag
  • Bevidsthed om nuværende strategier og udvikling af nye strategier

 

Både privatpersoner som kommunale sagsbehandlere er velkomne til at rette direkte henvendelse til Den selvejende institution Nybro.